Att börja prata om sina egna värden igen

För egen del tror jag lika mycket på marknaden som jag tror på bananföretaget Doles demokratiska och humanistiska godhet. Så länge man låter litteraturdiskussionen styras av ekonomiska intressen kommer kvalitetslitteraturen vara deppig förlorare. Alltid. [...]
När det gäller litteratur, som är det enda område där jag har något kunnande och någon insyn, handlar det bland annat om att börja prata om sina egna värden igen. Litteraturen bortom listorna, författarporträtten och försäljningssuccéerna. Kritiken, som inte alls är så mycket ett värdeomdöme som den är en läsning, en problematisering, en kontextualisering och ett försök att se verket som något mer komplext än pappersmassa mellan pärmar.

- Anna Hallberg i Dagens Nyheter, 7. januar, 2009.

Franks mellemregninger

Hvad et litterært jeg er, er ikke lige sådan at gøre rede for. Et krav, man under alle omstændigheder kan stille til et sådant, er, at forfatteren er i besiddelse af en litterær bevidsthed. Et krav, der blandt andet indebærer, at forfatteren er bevidst om, at det er et stykke litteratur, han er ved at skrive, og lader dette komme til udtryk i teksten. Man kunne måske tale om en form for mellemregninger – at det ikke er nok bare at slynge nogle påstande ud, men at man også må forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og i Franks poesi optræder disse mellemregninger i ekstrem grad.

- Peter Højrup om Niels Franks poesi, STANDART #4, 2009.

Isgrøden, solbelyst

Sammenlægningsradikalisme

Der er ingen tvivl om, at alle 6 redaktioner bør slås sammen - og det så hurtigt som muligt! Tænk hvilken drøm af et tidsskrift, der kunne komme ud af det (og lad så være med at tænke på psykoser og nedbrud, mord og selvmord blandt redaktionsmedlemmerne)!
  Opskriften er nogenlunde således: Man tager Den Blå Port og gør det flere gange tykkere, idet man lærer af Kritik og Passage, at nogle af artiklerne godt må være længere, men man holder fast i, at de ikke må være tyndere, og slet ikke fyldt med luft. Selvfølgelig skal teksterne være syngende velskrevne, og det er de også, når man kun tager det bedste fra bunken. Fra Den Blå Port og Bogens Verden lærer man at tage de litterære bidrag alvorligt som mere end illustrationer, og man lader de høje krav fra både teori og litteratur smitte af på hinanden. Fra Passage supplerer man med tårnhøj abstraktion, hvad man afbalancerer med et anstrøg af den jordbundne anvendelighed fra Dansk Noter. Fra Kritik tager man anmeldelses- og debatsektionen, og endelig låner man af Synsvinklers vitale åbenhed overfor nye akademiske skribenter.
  Hvis fusionen mod forventning ikke går igennem, kan man selvfølgelig også bare tage imod det hele og læse sit eget tidsskrift frem.

- Tomas Thøfners tidsskriftsanmeldelse, STANDART #4, 2009.

Middagskontor

Med hilsen til Martin i det finske...

Winter Symphony

I anledningen af sneens insisteren, synes en symfonisk hyldest på sin plads - her leveret af den engelske trio "Hong Kong in the 60s" i form af en lo-fi-coverversion af et gammelt (og tilsyneladende ret obskurt) Beach Boys-nummer...

Så har det nye nummer af STANDART ramt blogosfæren.

Christmas Pantomime

I 1960'erne udsendte ethvert band med respekt for sig selv (el. lign.) en julesingle med hilsner til deres fans. The Beatles udviklede denne særegne henvendelsesform til en art sketchmontager; i 1967 lød det f.eks. sådan her. Glædelig Jul!

STANDART #4 på vej...

Så er STANDART #4, 2009 klar fra trykken. I årets sidste nummer kan man bl.a. læse Peter Højrups portræt af Niels Frank og Martin Johs. Møllers ditto af Rasmus Halling Nielsen. Henning Mortensen offentliggør endvidere et udvalg af sine brevekslinger fra Jorinde & Joringel, mens temasektionen denne gang er sprængfyldt med Marquis de Sade.

Læs mere om bladet her – hvor forhandlerlisten også forefindes.

Se... Det hvide C...

Hundrede tusinde milliarder digte

Hvedekorn går tilsyneladende "ud med et brag". I hvert fald vil det næste (og sidste?) nummer af bladet i Borgen-regi (ifølge et odenseansk litteraturarrangement) indeholde en oversættelse af Raymond Queneau's "Cent mille milliards de poèmes".
Endnu et spændingsmoment kan således tilføjes den allerede pænt spændingsfyldte juletid (klodens fremtid, syreregn, gaveregn osv.)

Blogdahl R.I.P.

I løbet af natten har Weekendavisen omlagt deres web-side. Konsekvensen er tilsyneladende at Lars Bukdahls blog er sløjfet. Det er pænt ærgerligt. Den litterære offentlighed har været trængt i aviserne længe, mens blogosfæren har udgjort en art helle. Lukningen af først Tues blog på Information og nu Lars’ blog på Weekendavisen er endnu flere skridt i den helt forkerte retning. Vi mangler samlende instanser i nettets vilterheder – spørgsmålet er bare, hvor vi nu skal kigge hen…?

Opdatering: Undertegnede overhalede pinligt nok Weekendavisen indenom med nyheden om sløjfningen af Blogdahl - til gengæld er en privatiseret udgave af samme, snart på vej (se kommentarsporet herunder).

The Bible lasts a long time

The people who make music today read the Bible. It’s that kind of book. It can make things work for you. Read the Bible. Find out where all the music’s coming from. And if you don’t have a Bible of your own, we’ll send you one for only a dollar. Hard cover and everything. Just one should do it. The Bible lasts a long time.

- Reklame for "31st National Bible Week", 1971.

Pjat

.
Det her... det er tæt på at være pjat!

- Århusprofessoren Svend Erik Larsen om Suzanne Brøggers Kærlighedens veje og vildveje.

Eksotisk sindet pøbel...

I don’t know why, but somehow I had got it into my head that the first thing thrown at Tuppy would be a potato. One gets these fancies. It was, however, as a matter of fact, a banana, and I saw in an instant that the choice had been made by wiser heads than mine. These blokes who have grown up from childhood in the knowledge of how to treat a dramatic entertainment that doesn’t please them are aware by a sort of instinct just what to do for the best, and the moment I saw the banana splash on Tuppy’s shirt-front I realized how infinitely more effective and artistic it was than any potato could have been.

- P.G. Wodehouse, Jeeves and the Song of songs, 1929.