fredag den 28. august 2009

Anarkotikanat


Gårsdagens maratonoplæsning på SAS Royal Hotels 20. etage blev afsluttet af Peter Laugesen. Fra klokken 00.00 til 02.32 læste han Anarkotika op i ét stræk. Det var en på alle måder imponerende oplevelse. Se flere optagelser fra dagen her...

onsdag den 26. august 2009

Nostalgi?

[Arbejdsgruppen foreslår] at der, såfremt pressens litteraturkritik reduceres yderligere, ydes tilskud til etablering og drift af et egentligt litterært tidsskrift […], der kan fungere som forum for egentligt litterær kritik og sikre den kvalificerede og langsigtede meningsdannelse om (især dansk) litteratur, der ikke længere varetages af tidsskrifter og dagspresse.

- Bøger i Danmark, Bogudvalgets betænkning, 1983.

mandag den 24. august 2009

An economy of loss

A piece of paper with nothing on it has a definite economic value. If you print a poem on it, this value is lost. Here we have a vivid example of what George Bataille has called general economy, an economy of loss rather than accumulation. Poetry is a negative – or let's just say poetic – economy.

- Charles Bernstein, Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation, 1993.

fredag den 21. august 2009

The Truth about Tetris

When Alexei Pajitnov first ordered a load of bricks from Karpov Abramtsevo's workshop. Workers there were wondering who could be interested in all those right-angled blocks.
No one in 1985 could have imagined those concrete Tetriminos would become world famous and constitute Russia's deadliest weapon against Reagan's America.

- http://amusement.fr/index.php?/gallery/made-of-myth/

mandag den 17. august 2009

Sjklovskij

Kunstens virkemiddel er underliggørelsens virkemiddel og den vanskeliggjorte forms virkemiddel, som øger vanskeligheden og længden af perceptionsprocessen, for i kunsten er perceptionsprocessen et mål i sig selv og må derfor forlænges.
Det kunstneriske er skabt med den hensigt at befri perceptionen fra automatismen, [...] således at perceptionen af det bliver opholdt og derved når den højeste grad af intensitet og varighed, hvorved tingen ikke opfattes som en afgrænset genstand, men som et kontinuum...

- Viktor B. Sjklovskij, Kunsten som greb, 1916.

tirsdag den 11. august 2009

Gainsbourg & Bariş Manço

For dem der længe har ønsket sig en tyrkisk pendant til Serge Gainsbourgs ”Melody” fra det fænomenale, nybrydende og stærkt anbefalelsesværdige konceptalbum ”Histoire de Melody Nelson” fra 1971, er der nu hjælp at hente. Det viser sig nemlig at Bariş Manço i 1972 udgav nummeret ”Gönül Daği”, der høfligt låner både den knitrende baslyd og det tilbagelænede trommebeat fra den lumre franskmand. Det gør dog bestemt ikke nummeret mindre effent.
(Og for slutteligt og forsøgsvist at nærme os nutiden, står også Beck i gæld til Monsieur G.)

mandag den 10. august 2009

Ad omveje, blev jeg i dag opmærksom på at Politiken (i går søndag) alligevel har valgt at trykke replikken på Marie Tetzlaffs STANDART-anmeldelse helt tilbage fra den 21. juli.
Politiken formår således trods alt, stærkt forsinket (og efter behørig pression), at levne plads til den litterære offentlighed i sine spalter – det må man jo ret beset glæde sig over…

lørdag den 8. august 2009

Trosspørgsmål

I don't believe in market forces. I used to, of cause, when I was a child, but like everybody else, when I grew older, I discovered it was all made up.

- Stephen Fry i det anbefalelsesværdige britiske sketchshow "A bit of Fry and Laurie".

onsdag den 5. august 2009

Politikens undladelsessynder

I et anfald af (tilsyneladende) naivitet, sendte jeg forleden nedenstående replik på Marie Tetzlaffs STANDART-anmeldelse til Politiken. Den såkaldte ’kulturavis’ følte sig nemlig på ingen måde forpligtet til at efterkomme det (tidligere) ret fundamentale princip om, at man som redaktør, forfatter eller forlægger har mulighed for at gå offentligt i rette med problematiske og fejlagtige anmeldere/anmeldelser. Forsøget på at inddrage Politiken i den litterære offentlighed strandende således allerede i avisens indbox, hvorfor blogosfæren nu inddrages:

KOM I GANG!
af Jonathan Nielsen og Jakob Østergaard Nielsen, redaktører på STANDART

Det var med en ganske særlig blanding af åndsprovinsiel, politisk korrekt tristesse og gedulgt århusiansk mainstreamhed, at vi den 21/7 læste Marie Tetzlaffs anmeldelse af litteraturmagasinet Standart i Politiken.
Under overskriften ”Kom igen!” blev der argumenteret fra en væsensforskellig progressiv, ganske anderledes overskridende og DR2-autoriseret position og det endda så omkalfatrende radikalt, at de centrale påstande i anmeldelsen kunne efterlades eftertrykkeligt hængende – uden videre dokumentation eller for så vidt bare (kvalificerede) eksempler.
At den egentlige årsag til anmelderens toldfrie påstande måske skal findes i det publicistiske faktum, at både Information og Weekendavisen havde været hurtigere ude end pulsslaget på ’den levende’ (!), og at den kulturelle offentlighed således allerede måtte skønnes at være velorienteret om Standart, magasinets relancering osv., er muligvis en del af begrundelsen – omend dette afladsargument ingenlunde undskylder Tetzlaffs undladelsessynder.
Standart modtager gerne kritik (og spiller fra tid til anden op til selv samme), men når Tetzlaff insinuerer, at Standarts litteraturpolitiske profil forekommer hende ganske tandløs uden på nogen måde at underbygge dette, vil vi tillade os at ærgre os jævnt højlydt over, at den selvbevidste kulturavis Politikens anmelder helt formår at ignorere at Standarts skarpere litteraturpolitiske profil er magasinets raison d’etre – og det primært i forhold til netop dagbladene (en pointe der i øvrigt med største selvfølgelighed er blevet inddraget i den resterende avisreception). Det synes i forlængelse heraf derfor og i særdeleshed vigtigt, ja, helt nødvendigt, at dagbladsanmelderen kløgtigt og helt eksplicit bør eksemplificere og argumentere for (i hvert fald som kyndig, ikke som lægmand), hvorfor førnævnte profil angiveligt ikke er skarp nok.
Ingen er som bekendt forpligtet ud over deres evner, men en anden gang ville det bestemt klæde Politikens anmelder at eksemplificere eller bare nødtørftigt argumentere (!) for sin smagsdom.
Afslutningsvis også et par faktuelle korrektioner. Temadelen ”Stand In” er ikke et nyt tiltag, men har fulgt magasinet siden starten af 1990’erne, og den tilsyneladende (stærkt) kontroversielle anmeldelse af Morten Hesseldahls roman, ”Natten er lige begyndt”, kan med historikken taget i betragtning vel ikke udlægges som et udtryk for gedulgt Bukdahl light, men måske i højere grad som en regulær pastiche på de slagkraftige kortformer som Sven Lange, Frejlif Olsen, Hans Brix og ikke mindst Poul Borum var leveringsdygtige i – engang i sidste årtusinde.
Op på hesten, Marie!

søndag den 2. august 2009

I Norge havde en mand sendt sin analfabetiske kone til købmanden med en indkøbsliste. Købmanden lå ovre på den anden side af fjorden. Manden havde tilføjet et P.S.: Jeg har ikke givet hende penge med, for isen er endnu ikke tyk nok.

- Pentti Saarikoski, Tiden i Prag, 1967.