Ad omveje, blev jeg i dag opmærksom på at Politiken (i går søndag) alligevel har valgt at trykke replikken på Marie Tetzlaffs STANDART-anmeldelse helt tilbage fra den 21. juli.
Politiken formår således trods alt, stærkt forsinket (og efter behørig pression), at levne plads til den litterære offentlighed i sine spalter – det må man jo ret beset glæde sig over…