Han havde lært ved ild...

Francis Marion Tarwaters onkel havde kun været død en halv dags tid da drengen blev for fuld til at grave hans grav færdig og en neger ved navn Buford Munson der kom for at få en krukke fyldt, måtte gøre den færdig og slæbe liget væk fra morgenbordet hvor det stadig sad, og begrave det på sømmelig og kristen vis, med Frelserens tegn for gravens hovedende og jord nok over til at hindre hundene i at grave det op.
[...]
Den gamle mand der sagde han var profet, havde opdraget drengen til selv at vente Herrens kaldelse og være beredt på den dag han hørte den. Han havde skolet ham i de onder der rammer profeter, dem der kommer fra verden som er for intet at regne, og dem der kommer fra Herren og brænder profeten ren; for han var selv blevet brændt ren og brændt ren igen. Han havde lært ved ild.

- Flannery O'Connor, Voldsmænd river det til sig, 1955.
(og netop udkommet i dansk oversættelse på Arena)