"det er sådan vores digte skal diskuteres"

Nu kunne jeg godt tænke mig at pege på en ting i Hans Jørgen Nielsen “saglige” indvending [at "Freys eneste chance som cykelrytter ligger i at vælge banen og koncentrere sig om forfølgelsesløb", jf. her...]. Har man slet ikke lagt mærke til, at det er en attitude, han viser? Han gør det til en vittighed, og det han vil score det er ikke en saglig sandhed, hvis sådan en da findes, men nogle points i et andet race, en i og for sig indforstået og fiktiv polemik mellem to digtere fra samme gruppering.
Jeg kan ikke forstå at den pointe er gået hen over hovedet på Lars Bukdahl. Som jeg skriver i mit første svar til HJN, så er han koket, når han prøver at være ekspert på Freys muligheder i livet. Han kan lide at tage sig ud. Jeg kendte ham jo godt, og det syntes jeg var mere end i orden. Som bordtennispsiller var han også attitude mere end en god spiller, skal jeg lige hilse og sige. Vi var gode venner.
Han [Bukdahl] bringer vel udvekslingen mellem Hans-Jørgen og mig frem, fordi den er et litterært kuriosum, hvis man er specielt interesseret i den periode. Hvis man, som Bukdahl, dyrker periodens ideer og figurer, så er det jo sjovt at den eneste gang to af digterne går ud i en offentlig debat, så handler det om cykelløb. Det er jo på en anden meta-agtig måde den virkelige pointe. Det er der Hans-Jørgen sætter ind. Han vil vise, at det er sådan vores digte skal diskuteres. Han er gruppens kritiker og formidler. Han er for stilen og trivialmotivet, han viser ved sin faktuelle kritik at han er inde i sagen og har – som hans kollega digteren – en videre horisont end den rent litterære. Han krediterer hermed den faktuelle værdi af digtenes indhold. Det er jeg godt tilfreds med, og er derfor med på legen.

- Jørgen Leth udlægger fortiden, jf. her...