9?

Hjemkommet fra ferie ser jeg, at Weekendavisen d. 17. juli trykte et alenlang læserbrev fra undertegnede. Galsindigheden omhandlede mest en til dels det temperamentsforrykkende DR-portræt af vores tidligere statsminister, samt ikke mindst de rigelige mængder af vaseline DR i denne anledning havde valgt at lade Reimer Bo og kameralinsen indsmøre i. I forlængelse heraf, harcelerede jeg hånligt over regeringens regressive værdipolitik og fordækte videnssamfund – med et forældet europakort som evindelig raison d’être. Alt sammen ender med det helt åbentlyse udgangsspørgsmål ”Gad vide hvor mange skovsnegle Reimar Bo har ædt for at få dén rokokopude? ” – Jeg venter stadig på svar…

STANDART i Politiken

Så kom Politiken endelig på omgangshøjde med Weekendavisen og Information og kunne i forgårs præsentere en anmeldelse af STANDART. Ifølge Marie Tetzlaff byder STANDART således på "veloplagt læsning hele vejen igennem" - og det selvom hun (på Politikensk vis) lader sig behørigt provokere af et par af vores anmeldelser. Derudover ønsker hun sig mere modspil til dagbladene, hvilket vi jo så vil bestræbe os på at være leveringsdygtige i...

STANDART i Dagens Nyheter

Så er det relancerede STANDART nået over sundet til Anna Hallberg på Dagens Nyheter. I en artikel om kritikkens situation inddrages STANDART som et forbillede, hvilket man ret beset ikke kan undgå at blive en anelse stolt over: "Låt oss enas om att den konstnärliga litteraturen och kanske framför allt den mer djupgående essäistiken och litteratur­kritiken inte har det lätt just nu. Eller, ännu hellre: Motbevisa mig! Ingen skulle bli gladare än jag. Faktum är att det är precis vad Jonathan Nielsen och hans redaktions­kolleger i Standart gör. Motbevisar."

STANDART i WA

"Klog, krævende og kritisk" er Klaus Rothsteins skudsmål af det nye STANDART i dagens Weekendavis (s. 25). Desuden er vi både ambitiøse, akademiske og arrogante - en påstand jeg næsten tror vi må vende tilbage til...
- også Information har anmeldt STANDART.

"Homosexuality in Greece isn't what you think!"

Just som man er på vej til det græske, dukker der geografisk samkørt spam op i indbakken. Jeg er ikke sikker på at jeg overhovedet ved, hvad det er de tror jeg tror, og nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal tro...

Kursen er sat

I øvrigt er et bogindkøb økonomisk set et absurd fænomen hvis det ikke sigter mod en gentagen brug af denne bog. […] I blinde at købe en bog som kun vil blive læst én gang vil for den franske arbejder være ensbetydende med at betale ét minuts læsning med et minuts arbejde (eller mere), mens filmen vil give ham mere levende nydelser (især af social karakter) til kursen ét minuts forevisning for tyve sekunders arbejde.

- Robert Escarpit, Bogen og læseren – Udkast til en litteratursociologi, 1958.

Enhver konservativ orienterer sig efter et urpunkt, der er upåvirket af sine omgivelser, som aldrig forandrer sig, og hvorom alt andet cirkulerer. […] De allerskønneste ting i hans samling er som Madeleinekager, de sender ham direkte hjem til punkt nul. De får ham til at sukke: åh ja, det var sådan det var!

- Niels Frank om det konservative urpunkt, STANDART #2, 2009.

Den tyrkiske etno-disco-klassiker ”Hal Hal” fortjener at bliver årets sommerhit. Nazan Șorays og Barış Manços respektive udgaver kan ikke anbefales varmt nok.

Det er skræmmende at tænke på, hvordan jeg overhovedet ville have klaret mig igennem apokalypsen, hvis ikke venlige sjæle havde trodset min hoveddørs eksplicitte ønske om ikke at modtage reklamer m.m. Der er så meget man slet ikke får tænkt på i det daglige.

Gør, hvor aviserne tier…

I torsdagens Information får STANDART sin første regulære anmeldelse i umindelige tider.
Kamilla Löfström roser bl.a. tidsskriftsanmeldelsessatsningen, portrætterne og flere af artiklerne – kun kortkritikken har hun et horn i siden på. Konklusionen er dog ikke til at tage fejl af: ”Standart nr. 2, 2009, hæver standarden for litterær kritik”. Hurra!

Kun et par sider inde i den tykke bog, siger Balzac: ”Griskheden begynder, hvor fattigdommen hører op”. Det er måske kernen i den ’menneskelige komedie’, der hed ’kapitalismen’…

- Peter Laugesen om Balzacs Illusions Perdues.

Man har gjort mig opmærksom på, at der er sammenfald mellem det hvide c’s entré i blogosfæren og fyrreåret for pornografiens frigivelse. Med Politikens mellemkomst blotlægges sammenhængen i ovenstående billeddokumentation.