Kritik, erkendelse, vid

Hvis du nu tillod dig selv en mindre markedsvendt holdning (nu taler jeg markedet for seriøse holdninger til kulturen og kunsten), dvs. hvis du ikke så selvfølgeligt havde sorteret glæde og skønhed fra i den foregående parentes? Hvis nu glæde og skønhed var helt uundværlige dele af den litterære erkendelsesmåde?

Ville litteraturen så overhovedet kunne siges at have "et motiv"? Er vi ikke i noget helt andet end nyttetænkning så? Hvor kritik, tvivl, forvirring osv. kan forekomme, men også deres modsætninger f.eks.?

Dermed bliver litteraturen da kun mere interessant i sit forhold til kulturen som sådan. Litteraturen kan i nogle tilfælde kritisere en given konvention, i andre tilfælde ser den ud til nærmest at befordre konventionen, tænk f.eks. på konventionen om individualistisk behovstilfredsstillelse i dagens samfund. Dette er for mig at se tættere på hvad kunsten gør; blander sig på forskellige måder, ikke altid progressivt, bestemt ikke altid til samfundets bedste.

Men så hedder litteraturens intellektuelle potentiale ikke længere "kritisk sans", måske ikke engang "erkendelse", måske er vi tættere på det gamle "vid", en særlig måde intellektet lade sig guide på af glæde og skønhed.

- Jeppe Brixvold, jf. her...