Very short stories...

They Take Turns Using A Word They Like

"It's extraordinary," says one woman.

"It is extraordinary," says the other.

Frakkeminde, vinteren 2012

Jazztrappe...

Foråret i Berlin bliver først rigtigt ”amüsemangets” årstid, når den store Lunapark, forlystelsesparken bag Halenseer Brücke, åbner, den er Kurfürstendamms pointe, sensationernes gud har sat den her, ved udmundingen af den lange allé, der er som et uendeligt langt løfte om sensationer. Her bliver ”amüsemanget” absurd, det fornuftsstridige hyperbolsk og morskaben på én gang udmattende og harmløs. Der er helvedesmaskiner her, som først fremkalder sved og siden vækker glæde: et pyramidalt paradoks, man vil simpelthen rage op over sit eget højdepunkt. Den uskyldige morskab karikerer sig selv. Utroligt at nogen frivilligt og for sin fornøjelses skyld klatrer op på en vakkelvorn jazztrappe, bliver stående hjælpeløs på midten, hvor man hverken kan komme frem eller tilbage, og i stedet for at le bliver til latter for de andre.
     Hele formålet med den groteske maskine er: at afsløre, hvor tragikomisk utilstrækkeligt det mennesker er, der vover sig op på den. De andre forlystelsers formål er det samme. Ve den, der overskrider ”djævlehjulets” periferi!

- Joseph Roth, En time i forårets forlystelsespark, 1924.

Museum Wormianum

Ole Worms Museum Wormianum, danmarkshistoriens
første museum, er genskabt og udstillet her...

Ja, hvorfor?

*
Why did you let the architect write 'cuisine' on the kitchen wall.
I know it's the kitchen.

- Cheyenne, This must be the place, 2011

Ishavssejlads

Kritik, erkendelse, vid

Hvis du nu tillod dig selv en mindre markedsvendt holdning (nu taler jeg markedet for seriøse holdninger til kulturen og kunsten), dvs. hvis du ikke så selvfølgeligt havde sorteret glæde og skønhed fra i den foregående parentes? Hvis nu glæde og skønhed var helt uundværlige dele af den litterære erkendelsesmåde?

Ville litteraturen så overhovedet kunne siges at have "et motiv"? Er vi ikke i noget helt andet end nyttetænkning så? Hvor kritik, tvivl, forvirring osv. kan forekomme, men også deres modsætninger f.eks.?

Dermed bliver litteraturen da kun mere interessant i sit forhold til kulturen som sådan. Litteraturen kan i nogle tilfælde kritisere en given konvention, i andre tilfælde ser den ud til nærmest at befordre konventionen, tænk f.eks. på konventionen om individualistisk behovstilfredsstillelse i dagens samfund. Dette er for mig at se tættere på hvad kunsten gør; blander sig på forskellige måder, ikke altid progressivt, bestemt ikke altid til samfundets bedste.

Men så hedder litteraturens intellektuelle potentiale ikke længere "kritisk sans", måske ikke engang "erkendelse", måske er vi tættere på det gamle "vid", en særlig måde intellektet lade sig guide på af glæde og skønhed.

- Jeppe Brixvold, jf. her...

Itzelplitz, Rindskopf, Kalbskopf…

*
Dagen gabte, den var allerede blevet træt og var ved at trække støvlerne af, da Agnes følte at Eugen snart ville røre ved hendes hofter. Det gjorde han også og sagde »Undskyld!«
[…]
Agnes og Eugen sad tavse under deres elm og hun tænkte: »Sådan et træ er en smuk ting.«
Og han tænkte: »Sådan et træ er en smuk ting.«
Og det havde de begge to ret i.

Agnes lo.
Pludselig faldt det hende nemlig ind at hun jo endnu slet ikke ved hvad manden der ved siden af hedder. Hun vidste jo kun at han hedder Eugen til fornavn og måske har han et meget komisk efternavn, Käsbohrer måske eller Itzelplitz, Rindskopf, Kalbskopf eller Holzkopf, Gipskopf, Saukopf eller baron Rotz, fyrst Steiss, grev Huber Sepp –
Hvorfor hun lo og hvad hun lo ad, forhørte Eugen sig.
Hun var bare kommet til at tænke på noget.
På hvad?
Hun var kommet til at tænke på at hun engang kendte en der hed Salat.

- Ödön von Horváth, Seksogtredive timer, 1929/1979.