*
På en ellers udmærket restaurant i det indre København måtte jeg forleden opgive at spise den ret, jeg havde bestilt. Maden var alt, alt for salt. Det er ikke første gang, det er sket. Stadig oftere oplever jeg at være tørstig i flere dage efter at have spist ude.
- Politikens kulturredaktør har i dag valgt at bruge en såkaldt 'signatur' på et af de mange problemer, der alt for ofte overses i vores omgang med kulturens brogede felt; saltning. Det er betryggende at Politiken stadig agerer platform for de væsentligste kulturdebatter herhjemme.
Dan/Kris
5 dage siden
Opslag
3 kommentarer:
Det største problem med salt er at man ikke kan fjerne det igen, når man først har kommet det i. Man kan altid tilføje, men man kan ikke fjerne, tilføje men ikke fjerne, det er det det drejer sig om, det man skal huske på inden man begynder at drukne maden i salt: Det kommer aldrig ud igen, det bliver aldrig så ferskt, som vi kan lide det, aldrig så ferskt som Politiken kan lide det, herre Gud, hvis folk vil have salt, så kan de jo selv krydre, mens vi, flertalt, kun vil have lidt eller slet ingen salt.
Den eneste Ulempe ved det raa Kød er, at det paa Grund af sin Klæbrighed har en vis Tilbøjelighed til at hænge fast ved Tænderne; bortset derfra volder det ikke Smagssansen mindste Ubehag - tværtimod. Naar kødet krydres med en Smule Salt, er det overordentlig letfordøjeligt...
- Jean-Anthelme Brillat-Savarin
like
Send en kommentar