Du må gå til kroppen, til sangen, til glæden ved den litterære aktivitet, før du overhovedet kan begynde at bruge litteraturen til noget som helst. […] Når folk kalder Joyce og f.eks. hans Wake arrogant, er det det, de glemmer: Det her er en mulighed, kære ven, en satans generøs mulighed for din fantasi og din hjerne og din krop — ja, du kan gerne læse det højt. »Arrogant!«. Her bruger et menneske forbandede 17 år af sit liv på at skabe dette mærkelige vilde værk, som du får lov til at fortabe dig i, præcis som du vil, og så kalder du ham arrogant! Kan du da virkelig forestille dig, at han har gjort det for at fornærme dig?

- Jeppe Brixvold, STANDART #2, 2009.