Så har det nye nummer af STANDART ramt blogosfæren.

Christmas Pantomime

I 1960'erne udsendte ethvert band med respekt for sig selv (el. lign.) en julesingle med hilsner til deres fans. The Beatles udviklede denne særegne henvendelsesform til en art sketchmontager; i 1967 lød det f.eks. sådan her. Glædelig Jul!

STANDART #4 på vej...

Så er STANDART #4, 2009 klar fra trykken. I årets sidste nummer kan man bl.a. læse Peter Højrups portræt af Niels Frank og Martin Johs. Møllers ditto af Rasmus Halling Nielsen. Henning Mortensen offentliggør endvidere et udvalg af sine brevekslinger fra Jorinde & Joringel, mens temasektionen denne gang er sprængfyldt med Marquis de Sade.

Læs mere om bladet her – hvor forhandlerlisten også forefindes.

Se... Det hvide C...

Hundrede tusinde milliarder digte

Hvedekorn går tilsyneladende "ud med et brag". I hvert fald vil det næste (og sidste?) nummer af bladet i Borgen-regi (ifølge et odenseansk litteraturarrangement) indeholde en oversættelse af Raymond Queneau's "Cent mille milliards de poèmes".
Endnu et spændingsmoment kan således tilføjes den allerede pænt spændingsfyldte juletid (klodens fremtid, syreregn, gaveregn osv.)

Blogdahl R.I.P.

I løbet af natten har Weekendavisen omlagt deres web-side. Konsekvensen er tilsyneladende at Lars Bukdahls blog er sløjfet. Det er pænt ærgerligt. Den litterære offentlighed har været trængt i aviserne længe, mens blogosfæren har udgjort en art helle. Lukningen af først Tues blog på Information og nu Lars’ blog på Weekendavisen er endnu flere skridt i den helt forkerte retning. Vi mangler samlende instanser i nettets vilterheder – spørgsmålet er bare, hvor vi nu skal kigge hen…?

Opdatering: Undertegnede overhalede pinligt nok Weekendavisen indenom med nyheden om sløjfningen af Blogdahl - til gengæld er en privatiseret udgave af samme, snart på vej (se kommentarsporet herunder).

The Bible lasts a long time

The people who make music today read the Bible. It’s that kind of book. It can make things work for you. Read the Bible. Find out where all the music’s coming from. And if you don’t have a Bible of your own, we’ll send you one for only a dollar. Hard cover and everything. Just one should do it. The Bible lasts a long time.

- Reklame for "31st National Bible Week", 1971.

Pjat

.
Det her... det er tæt på at være pjat!

- Århusprofessoren Svend Erik Larsen om Suzanne Brøggers Kærlighedens veje og vildveje.

Eksotisk sindet pøbel...

I don’t know why, but somehow I had got it into my head that the first thing thrown at Tuppy would be a potato. One gets these fancies. It was, however, as a matter of fact, a banana, and I saw in an instant that the choice had been made by wiser heads than mine. These blokes who have grown up from childhood in the knowledge of how to treat a dramatic entertainment that doesn’t please them are aware by a sort of instinct just what to do for the best, and the moment I saw the banana splash on Tuppy’s shirt-front I realized how infinitely more effective and artistic it was than any potato could have been.

- P.G. Wodehouse, Jeeves and the Song of songs, 1929.

Kurser på svensk

100 svenske kroner er 14,86 amerikanske dollars værd som er
11 euro værd som er 86,48 egyptiske pund værd som er
7,5 engelske pund værd som er 1798,33 japanske yen værd som er
7812,5 chilenske peso værd som er 1163 bangladeshiske taka værd.

Sverige vinder altså over USA som vinder over Europa som
får stryg af Egypten som vinder over England som får
storstryg af Japan som får storstryg af Chile som vinder over
Bangladesh.

- Ulf Karl Olov Nilsson, Barndomsstolen, 2009.

En art band...

Ejler Nyhavn og Knud Steffen Nielsen på Verbale Pupillers publikationsmesse i Århus.

Borgen dør – Hvedekorn overlever…

Lars Bukdahl har vidst besked siden i mandags, og i går i Skønlitteratur på P1 blev det så officielt: Borgen dropper Hvedekorn fra 2010. Efter Borgens massive nedskæringer og almene krise, kommer denne beslutning ikke som noget egentligt chok – om end man nok havde håbet at Borgen (trods – eller måske netop på grund af – monetært pres) i sidste ende ville indse vægtigheden af de enorme mængder POETISK kapital, der er knyttet til at have Hvedekorn i sin stald. Lad os derfor i denne sammenhæng holde fast ved, at det ikke er Hvedekorn, men Borgen, der er hendøende efter forlagets opsigelse af 45 års poetiske sameksistens. For ny poesi er NY POESI – det er vi mange der mener og redningsmissionen er heldigvis allerede i gang!

Århusiansk fugleperspektiv

Peter Laugesen på Verbale Pupillers publikationsmesse i Århus.

Se en bid fra Laugesens præsentation og oplæsning af Pentti Saarikoski her.

En pige med ben i næsen...

Da hun i 2006 påkører en kvinde på knallert, bliver hun genkendt af en forbipasserende. Og først undslår Lene Espersen sig med, at de to måske har set hinanden i Dragør, hvor hun bor. Men den forbipasserende mener at kende Espersen fra tv. Så glider hun af ved at sige, at hun arbejder på Christiansborg. Først direkte adspurgt, om hun er politiker, tilstår hun, at hun er landets justitsminister.

- Rune Lukkeberg erindrer Lenes tefloniseringsevne i fredagens Information.

På publikationsmesse i Århus pt.

Tabuleringspoesi

I dag udkommer Chresten Forsoms debutdigtsamling på Anblik.

Det har jeg glædet mig til og derfor vil jeg være at finde til receptionen på Underwood.ink (Ryesgade 30A, Kbh N) - fra klokken 17.00

Detourneret détournement

En pink v-hals fra Knud...

Knud Steffen Nielsen er som en konsekvens af den seneste kollektion af P-Shirts, hoppet med på vognen.
Og så er 4. kollektion allerede udsolgt efter 12 dage i butikkerne...

Alt godt,

Han er røsten i samfundsdebatten og chefen, der »orienterer« sine medarbejdere om ændringer på avisen og slutter sine e-mail med ordene »Alt godt, Tøger «. Det er hans særlige signatur. For også herinde lever de primitive magtstrukturer, der eksisterer selv i organisationer, der bryster sig at være åbne, moderne og uhierarkiske. Også herinde trives ikkeverbaliserede regler såsom: Der er kun én, der kan skrive sådan. »Alt godt «. Det skal selvfølgelig forstås som et ønske. Jeg ønsker jer alt det bedste. For Tøger Seidenfaden er et venligt menneske. Men nogle gange kan man ikke undgå at læse de to ord som en konstatering. Kom, nu er det den vej, vi går alle sammen. Sådan er det.

- Politiken-interview med Politikens egen Pater familias, Tøger Seidenfaden (som undertegnede tilsyneladende (og skræmmende nok) deler signatur med).

Dumheden er smuk på denne tid af året...

Just som man troede, at Hvedekorn nu endegyldigt havde ladet sig transformere til en art metareferentiel performance-art på den Bukdahlske blog, dumper nr. 2/2009 endelig ind ad brevsprækken. Det må man glæde sig over – ikke mindst fordi det forhåbentligt betyder at også nr. 3 og 4 er på vej, og at vi dermed måske kan se frem til en tid med Hvedekorn som månedlig publikation?! Derudover har undertegnede forfattet 9 postulater til bladet...

P-SHIRTS - 4.K.

P-SHIRT-projektet fortsætter sin imperialistiske udvidelse af det poetiske felt. Til en afveksling, har vi dog i 4. kollektion udliciteret poesien til Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen og Simon Grotrian.
Der kan læses mere om projektet her.
Lars Bukdahl kommenterer vores 3. kollektion her.

Nyt STANDART!

Så er STANDART #3, 2009 endelig klar fra trykken. Det første nummer efter sommerens relancering byder blandt andet på store essays af Bo Green Jensen (om Jørgen Leth), Hans Otto Jørgensen (om Betty Borchsenius) og Mikkel Thykier (om William Anastasi) + et stort tema om litterære apokalypser.
Læs mere om bladet her – hvor forhandlerlisten også forefindes.

A. R. Pencks omvæltning

Bidrag til Cowboyencyklopædien

For dem, der ikke forstod at se med de rette øjne, var landet fladt og trist – bestod hovedsageligt af prærie og kaliørken. Men mod nord hævede bjergene sig blå som skyer – skovklædte skyer gennemstrømmet skyer af skyer kølige skyer brusende skyer floder skyer og skyer fodklipper skyer grønne skyer af skyer saftigt skyer græs skyer og skyer det skyer var skyer mod skyer disse skyer bjerge skyer Slade skyer havde skyer stået skyer og skyer spejdet skyer ude skyer på skyer platformen skyer hele skyer den skyer udslagne skyer eftermiddag skyer mens skyer toget skyer var skyer duvet skyer afsted skyer og skyer vinden skyer havde skyer bidt skyer ind skyer i skyer hans skyer blå skyer øjne skyer.

- Per Kirkeby, 2,15, 1967. [jf. Blogdahl]

The novel to end all novels!

A mysterious code in the monuments of Ottawa.
A nefarious cult determined to protect it.
A white-knuckled race to uncover the Boy Scouts of America's darkest secret.

The Last Rune

When world-famous Harvard symbologist Robert Langdon is summoned to the Parliament Buildings to analyze a mysterious geometric form – drawn on a calling card next to the disfigured form of the head docent – he discovers evidence of the unthinkable: the resurgence of the ancient cult of the Destinati, a secret branch of the Boy Scouts of America that has surfaced from the shadows to carry out its legendary vendetta against its mortal enemy, the Vatican.
Langdon's worst fears are confirmed when a messenger from the Destinati appears at the National Gallery of Canada to deliver a sinister ultimatum: Turn over the archbishop, or one cherub will disappear from the Sistine Chapel every day. Embarking on a frantic hunt, Langdon follow a 700-year-old trail through Ottawa's most exalted monuments and historic churches. What he discovers threatens to expose a conspiracy that goes all the way back to Davy Crockett and the very founding of the Boy Scouts of America.

- Teksten er hentet fra The Dan Brown Sequel Generator.

Når det kribler i fingrene

"Man skal aldrig købe nyt, man skal holde på det gamle..."

Hjerteløse Politiken

Når der ikke uddeles hjerter i Politikens boganmeldelser, er det, fordi Politiken både har en kulturredaktion og en bogredaktion. På bogredaktionen har man frabedt sig risikoen for at skulle fremstå, som om man sammenligner tordenskraldet og Rundetårn, digtsamlingen og doktordisputatsen.

- Politiken, 2005.

Anarkotikanat

Gårsdagens maratonoplæsning på SAS Royal Hotels 20. etage blev afsluttet af Peter Laugesen. Fra klokken 00.00 til 02.32 læste han Anarkotika op i ét stræk. Det var en på alle måder imponerende oplevelse. Se flere optagelser fra dagen her...

Nostalgi?

[Arbejdsgruppen foreslår] at der, såfremt pressens litteraturkritik reduceres yderligere, ydes tilskud til etablering og drift af et egentligt litterært tidsskrift […], der kan fungere som forum for egentligt litterær kritik og sikre den kvalificerede og langsigtede meningsdannelse om (især dansk) litteratur, der ikke længere varetages af tidsskrifter og dagspresse.

- Bøger i Danmark, Bogudvalgets betænkning, 1983.

An economy of loss

A piece of paper with nothing on it has a definite economic value. If you print a poem on it, this value is lost. Here we have a vivid example of what George Bataille has called general economy, an economy of loss rather than accumulation. Poetry is a negative – or let's just say poetic – economy.

- Charles Bernstein, Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation, 1993.

The Truth about Tetris

When Alexei Pajitnov first ordered a load of bricks from Karpov Abramtsevo's workshop. Workers there were wondering who could be interested in all those right-angled blocks.
No one in 1985 could have imagined those concrete Tetriminos would become world famous and constitute Russia's deadliest weapon against Reagan's America.

- http://amusement.fr/index.php?/gallery/made-of-myth/

C er en politibetjent

Nogle preliminære og forsøgsvise notater til en model for afklaring af placering af politisk og andet ansvar...

Sjklovskij

Kunstens virkemiddel er underliggørelsens virkemiddel og den vanskeliggjorte forms virkemiddel, som øger vanskeligheden og længden af perceptionsprocessen, for i kunsten er perceptionsprocessen et mål i sig selv og må derfor forlænges.
Det kunstneriske er skabt med den hensigt at befri perceptionen fra automatismen, [...] således at perceptionen af det bliver opholdt og derved når den højeste grad af intensitet og varighed, hvorved tingen ikke opfattes som en afgrænset genstand, men som et kontinuum...

- Viktor B. Sjklovskij, Kunsten som greb, 1916.

Gainsbourg & Bariş Manço

For dem der længe har ønsket sig en tyrkisk pendant til Serge Gainsbourgs ”Melody” fra det fænomenale, nybrydende og stærkt anbefalelsesværdige konceptalbum ”Histoire de Melody Nelson” fra 1971, er der nu hjælp at hente. Det viser sig nemlig at Bariş Manço i 1972 udgav nummeret ”Gönül Daği”, der høfligt låner både den knitrende baslyd og det tilbagelænede trommebeat fra den lumre franskmand. Det gør dog bestemt ikke nummeret mindre effent.
(Og for slutteligt og forsøgsvist at nærme os nutiden, står også Beck i gæld til Monsieur G.)

Ad omveje, blev jeg i dag opmærksom på at Politiken (i går søndag) alligevel har valgt at trykke replikken på Marie Tetzlaffs STANDART-anmeldelse helt tilbage fra den 21. juli.
Politiken formår således trods alt, stærkt forsinket (og efter behørig pression), at levne plads til den litterære offentlighed i sine spalter – det må man jo ret beset glæde sig over…

Trosspørgsmål

I don't believe in market forces. I used to, of cause, when I was a child, but like everybody else, when I grew older, I discovered it was all made up.

- Stephen Fry i det anbefalelsesværdige britiske sketchshow "A bit of Fry and Laurie".

Politikens undladelsessynder

I et anfald af (tilsyneladende) naivitet, sendte jeg forleden nedenstående replik på Marie Tetzlaffs STANDART-anmeldelse til Politiken. Den såkaldte ’kulturavis’ følte sig nemlig på ingen måde forpligtet til at efterkomme det (tidligere) ret fundamentale princip om, at man som redaktør, forfatter eller forlægger har mulighed for at gå offentligt i rette med problematiske og fejlagtige anmeldere/anmeldelser. Forsøget på at inddrage Politiken i den litterære offentlighed strandende således allerede i avisens indbox, hvorfor blogosfæren nu inddrages:

KOM I GANG!
af Jonathan Nielsen og Jakob Østergaard Nielsen, redaktører på STANDART

Det var med en ganske særlig blanding af åndsprovinsiel, politisk korrekt tristesse og gedulgt århusiansk mainstreamhed, at vi den 21/7 læste Marie Tetzlaffs anmeldelse af litteraturmagasinet Standart i Politiken.
Under overskriften ”Kom igen!” blev der argumenteret fra en væsensforskellig progressiv, ganske anderledes overskridende og DR2-autoriseret position og det endda så omkalfatrende radikalt, at de centrale påstande i anmeldelsen kunne efterlades eftertrykkeligt hængende – uden videre dokumentation eller for så vidt bare (kvalificerede) eksempler.
At den egentlige årsag til anmelderens toldfrie påstande måske skal findes i det publicistiske faktum, at både Information og Weekendavisen havde været hurtigere ude end pulsslaget på ’den levende’ (!), og at den kulturelle offentlighed således allerede måtte skønnes at være velorienteret om Standart, magasinets relancering osv., er muligvis en del af begrundelsen – omend dette afladsargument ingenlunde undskylder Tetzlaffs undladelsessynder.
Standart modtager gerne kritik (og spiller fra tid til anden op til selv samme), men når Tetzlaff insinuerer, at Standarts litteraturpolitiske profil forekommer hende ganske tandløs uden på nogen måde at underbygge dette, vil vi tillade os at ærgre os jævnt højlydt over, at den selvbevidste kulturavis Politikens anmelder helt formår at ignorere at Standarts skarpere litteraturpolitiske profil er magasinets raison d’etre – og det primært i forhold til netop dagbladene (en pointe der i øvrigt med største selvfølgelighed er blevet inddraget i den resterende avisreception). Det synes i forlængelse heraf derfor og i særdeleshed vigtigt, ja, helt nødvendigt, at dagbladsanmelderen kløgtigt og helt eksplicit bør eksemplificere og argumentere for (i hvert fald som kyndig, ikke som lægmand), hvorfor førnævnte profil angiveligt ikke er skarp nok.
Ingen er som bekendt forpligtet ud over deres evner, men en anden gang ville det bestemt klæde Politikens anmelder at eksemplificere eller bare nødtørftigt argumentere (!) for sin smagsdom.
Afslutningsvis også et par faktuelle korrektioner. Temadelen ”Stand In” er ikke et nyt tiltag, men har fulgt magasinet siden starten af 1990’erne, og den tilsyneladende (stærkt) kontroversielle anmeldelse af Morten Hesseldahls roman, ”Natten er lige begyndt”, kan med historikken taget i betragtning vel ikke udlægges som et udtryk for gedulgt Bukdahl light, men måske i højere grad som en regulær pastiche på de slagkraftige kortformer som Sven Lange, Frejlif Olsen, Hans Brix og ikke mindst Poul Borum var leveringsdygtige i – engang i sidste årtusinde.
Op på hesten, Marie!

I Norge havde en mand sendt sin analfabetiske kone til købmanden med en indkøbsliste. Købmanden lå ovre på den anden side af fjorden. Manden havde tilføjet et P.S.: Jeg har ikke givet hende penge med, for isen er endnu ikke tyk nok.

- Pentti Saarikoski, Tiden i Prag, 1967.

9?

Hjemkommet fra ferie ser jeg, at Weekendavisen d. 17. juli trykte et alenlang læserbrev fra undertegnede. Galsindigheden omhandlede mest en til dels det temperamentsforrykkende DR-portræt af vores tidligere statsminister, samt ikke mindst de rigelige mængder af vaseline DR i denne anledning havde valgt at lade Reimer Bo og kameralinsen indsmøre i. I forlængelse heraf, harcelerede jeg hånligt over regeringens regressive værdipolitik og fordækte videnssamfund – med et forældet europakort som evindelig raison d’être. Alt sammen ender med det helt åbentlyse udgangsspørgsmål ”Gad vide hvor mange skovsnegle Reimar Bo har ædt for at få dén rokokopude? ” – Jeg venter stadig på svar…

STANDART i Politiken

Så kom Politiken endelig på omgangshøjde med Weekendavisen og Information og kunne i forgårs præsentere en anmeldelse af STANDART. Ifølge Marie Tetzlaff byder STANDART således på "veloplagt læsning hele vejen igennem" - og det selvom hun (på Politikensk vis) lader sig behørigt provokere af et par af vores anmeldelser. Derudover ønsker hun sig mere modspil til dagbladene, hvilket vi jo så vil bestræbe os på at være leveringsdygtige i...

STANDART i Dagens Nyheter

Så er det relancerede STANDART nået over sundet til Anna Hallberg på Dagens Nyheter. I en artikel om kritikkens situation inddrages STANDART som et forbillede, hvilket man ret beset ikke kan undgå at blive en anelse stolt over: "Låt oss enas om att den konstnärliga litteraturen och kanske framför allt den mer djupgående essäistiken och litteratur­kritiken inte har det lätt just nu. Eller, ännu hellre: Motbevisa mig! Ingen skulle bli gladare än jag. Faktum är att det är precis vad Jonathan Nielsen och hans redaktions­kolleger i Standart gör. Motbevisar."

STANDART i WA

"Klog, krævende og kritisk" er Klaus Rothsteins skudsmål af det nye STANDART i dagens Weekendavis (s. 25). Desuden er vi både ambitiøse, akademiske og arrogante - en påstand jeg næsten tror vi må vende tilbage til...
- også Information har anmeldt STANDART.

"Homosexuality in Greece isn't what you think!"

Just som man er på vej til det græske, dukker der geografisk samkørt spam op i indbakken. Jeg er ikke sikker på at jeg overhovedet ved, hvad det er de tror jeg tror, og nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal tro...

Kursen er sat

I øvrigt er et bogindkøb økonomisk set et absurd fænomen hvis det ikke sigter mod en gentagen brug af denne bog. […] I blinde at købe en bog som kun vil blive læst én gang vil for den franske arbejder være ensbetydende med at betale ét minuts læsning med et minuts arbejde (eller mere), mens filmen vil give ham mere levende nydelser (især af social karakter) til kursen ét minuts forevisning for tyve sekunders arbejde.

- Robert Escarpit, Bogen og læseren – Udkast til en litteratursociologi, 1958.

Enhver konservativ orienterer sig efter et urpunkt, der er upåvirket af sine omgivelser, som aldrig forandrer sig, og hvorom alt andet cirkulerer. […] De allerskønneste ting i hans samling er som Madeleinekager, de sender ham direkte hjem til punkt nul. De får ham til at sukke: åh ja, det var sådan det var!

- Niels Frank om det konservative urpunkt, STANDART #2, 2009.

Den tyrkiske etno-disco-klassiker ”Hal Hal” fortjener at bliver årets sommerhit. Nazan Șorays og Barış Manços respektive udgaver kan ikke anbefales varmt nok.

Det er skræmmende at tænke på, hvordan jeg overhovedet ville have klaret mig igennem apokalypsen, hvis ikke venlige sjæle havde trodset min hoveddørs eksplicitte ønske om ikke at modtage reklamer m.m. Der er så meget man slet ikke får tænkt på i det daglige.

Gør, hvor aviserne tier…

I torsdagens Information får STANDART sin første regulære anmeldelse i umindelige tider.
Kamilla Löfström roser bl.a. tidsskriftsanmeldelsessatsningen, portrætterne og flere af artiklerne – kun kortkritikken har hun et horn i siden på. Konklusionen er dog ikke til at tage fejl af: ”Standart nr. 2, 2009, hæver standarden for litterær kritik”. Hurra!

Kun et par sider inde i den tykke bog, siger Balzac: ”Griskheden begynder, hvor fattigdommen hører op”. Det er måske kernen i den ’menneskelige komedie’, der hed ’kapitalismen’…

- Peter Laugesen om Balzacs Illusions Perdues.

Man har gjort mig opmærksom på, at der er sammenfald mellem det hvide c’s entré i blogosfæren og fyrreåret for pornografiens frigivelse. Med Politikens mellemkomst blotlægges sammenhængen i ovenstående billeddokumentation.

Minipanelet til lørdagens STANDART-reception dekreterede, at de danske litteraturtidsskrifter via aktiv positionering skal "få startet en ny samtale om dansk litteratur" (Tue Andersen Nexø) og "markere sig ved at sætte en helt ny dagsorden og råbe litteraturen op" (Lars Bukdahl) – og det må vi så, i al ydmyghed, prøve at leve op til...

Nyt fra STANDART II

Lørdag kl. 17.00 er der reception for det nye (og relancerede) nummer af Litteraturmagasinet STANDART på Underwood ink i København.
Udover at se, bladre i og købe det nye nummer, kan du høre Knud Steffen Nielsen-oplæsning og deltage i en diskussion om litteraturtidsskrifternes nu- og fremtid med oplæg af Lars Bukdahl og Tue Andersen Nexø – med samt vinøse drikke.

Du må gå til kroppen, til sangen, til glæden ved den litterære aktivitet, før du overhovedet kan begynde at bruge litteraturen til noget som helst. […] Når folk kalder Joyce og f.eks. hans Wake arrogant, er det det, de glemmer: Det her er en mulighed, kære ven, en satans generøs mulighed for din fantasi og din hjerne og din krop — ja, du kan gerne læse det højt. »Arrogant!«. Her bruger et menneske forbandede 17 år af sit liv på at skabe dette mærkelige vilde værk, som du får lov til at fortabe dig i, præcis som du vil, og så kalder du ham arrogant! Kan du da virkelig forestille dig, at han har gjort det for at fornærme dig?

- Jeppe Brixvold, STANDART #2, 2009.

Nyt fra STANDART I

Torsdag aften løber den første af to STANDART-receptioner af stablen. Det foregår i Forskerhusets mødelokale på Kasernen på AU i Århus fra klokken 19.
Her vil man kunne erhverve sig det nye (og relancerede) nummer af STANDART, og opleve kritikersalon om henholdsvis Skinnebachs og Hultbergs seneste værker.
Desuden byder STANDART på øl og vin. Vel mødt!

Vi er sammen om at være alene, og vi er ikke alene hjemme, for vi er ikke børn længere, det er os der er de voksne.

- Tomas Thøfner, Punktum, 2009.

Forklaringsmodel

Det hvide C holder til ved eller i skove og steder hvor nælde, humle og elm vokser.
Det hvide C er næsten altid meget nær jorden.
Det hvide C er en fodboldspiller et sted i serie 6
– en blogosfærisk satsning i utide…

Tituleringsalternativer:

Fingal, Kanutten, Fukutoku, Postillon, Surtsey, P.S., p.s., PS, ps…