søndag den 30. oktober 2011

Arena-reol...



Forlaget Arena er flyttet ind i baglokalet i Møllegades Boghandel. Fremover vil man derfor kunne finde hele forlagets bagkatalog i boghandlens særlige Arena-reol.

fredag den 28. oktober 2011

Anarkisten i Fandens hus!

I efteråret 2001 sad Peter Laugesen på Klarskovgaard og forskrev sig på Louis-Ferdinand Céline, der sad selv samme sted 50 år tidligere. Resultatet blev værket Anarkisten i Fandens hus - en 160 siders (total)collage skrevet til Det Kongelige Teater, hvor stykket dog aldrig blev opført. Nu udgiver
ARENA værket sammen med læsninger af og interview om
Peter Laugesens væsentlige (men oversete) dramatiske forfatterskab.
Der er reception for udgivelsen torsdag d. 3. november på Mayhem, hvor både Peter Laugesen selv og skuespilleren Jens Albinus vil læse op fra værket. Læs mere her...

torsdag den 27. oktober 2011

Fiske-dialoger m.v.

Der dukker løbende gode tekster op på Asta Olivia N.S.N.s blog... og om lidt udkommer hun på Basilisk, der har startet en såkaldt 'Serie B' med ny dansk litteratur... It's all good!

mandag den 24. oktober 2011

Det havde været en god dag...

Jeg nød stilheden, der var kommet tilbage, den blide aftenluft, det øde Paris. Jeg var tilfreds. Det havde været en god dag: en blind, en strafnedsættelse, som jeg havde håbet på, min klients varme håndtryk, lidt godgørenhed, og om eftermiddagen en strålende improvisation foran nogle venner over den herskende klasses hårde hjerte og elitens hykleri.

- Albert Camus, Faldet, 1956.

torsdag den 20. oktober 2011

Snudespotting i lokalområdet!

Efter Snuden har forladt de trygge rammer i mosen, lander den på store, mørke og vilde Islands Brygge (anno 1980), hvor den stjæler mad på værtshusklassikeren Isbjørnen. Senere møder den en både rå og rar rotte, men den drikker hverken café latte eller bader i havnen. Se mere her...

onsdag den 19. oktober 2011

Top 3!

I den blogosfæriske afstemning om årets forlag måtte Arena igen i år se sig slået af Basilisk, der så til gengæld fik baghjul af After Hand. Slet ikke nogen dårlig top 3.

tirsdag den 18. oktober 2011

PLAY & LYRIC

*
PLAY

Father: Speak English Today.
Son: Allright.


LYRIC

I'm a cardboard poet.
I eat rice.


- Aram Saroyan, Complete Minimal Poems, Ugly Duckling Presse, 2007.

mandag den 17. oktober 2011

En streg i luften...

fredag den 14. oktober 2011

Sun on a knee...

*
winter, I sleep. spring, I drink tea.
now the street is noisy
and full of yellow chairs.

five o'clock. two suns
and a fly on my knee.
that's it.

- Tone Skrjanec, Sun on a knee, Ugly Duckling Presse, 2004/2008/2010.

torsdag den 13. oktober 2011

Post fra staterne!

onsdag den 12. oktober 2011

Tranströmers ildgeder

*
Op ad skrænterne
under solen - gederne
der græssede ild.

- Tomas Tranströmer, Haiku 1959-2001, Arena, 2001.

tirsdag den 11. oktober 2011

Årets forlag?

For et år siden vandt Basilisk titlen som årets forlag via en afstemning på Olga Ravns blog.
Nu går den løs igen. Pt. kæmper Arena (sidste års nummer 2), After Hand og Basilisk om æren, alt imens Vandkunsten udgør en ikke ufarlig outsider!
Det er betryggende at være med i afstemninger, hvor man højest risikerer at tabe til de rigtige…

mandag den 10. oktober 2011

Kødet var trist...

*
Mødet var kedeligt, ni ti flødeskum kirsebær,
så han talte kagerne og kvinderne.
Kødet var trist, og han havde set alle film.

- Teddy Josephsen, Spilkonfetti, Servy Laséro, 2006.

søndag den 9. oktober 2011

Shakespeare & Mister Wibbly-Wobbly

lørdag den 8. oktober 2011

Et dybfølt mord...

*
Træernes frugter var sorte og søde som honning. På jorden lå indtørrede frugtkerner fulde af små propeller, som små rådne hjerneskaller. Bænken var plettet af rød saft. Vandet rislede blidt af sted. På træstammen sad en elegant edderkop som naglet fast. Den rå verden var fredfyldt. Det var et dybfølt mord.

- Clarice Lispector, Familiebånd, Arena, 2011.

onsdag den 5. oktober 2011

Never refer to medicine as candy!

tirsdag den 4. oktober 2011

Luftige røde blokke