mandag den 25. april 2011

Burhøns...

torsdag den 21. april 2011

Impulsreol...

Forleden lod ovenstående sig udsmugle af Fakta på Njalsgade. Et skræmmende eksempel på at min lokale dagligvarebutiks syndige rod kun er tilsyneladende... "systemerne findes", indeed. 

tirsdag den 19. april 2011

At overskride historien...

*
til sidst
kunne jeg
bare synge
som elektriciteten
og stirre ind
i lysbevægelserne

*
hverken patos
eller ironi
at stave sig
igennem blufærdigheden er osse en måde
at overskride historien i hinanden på/

- Peter Nielsen, Kan sparsommelighed redde proletariatet? (dukkede op i min postkasse fra New York via Århus og tak for det!), 1980

mandag den 18. april 2011

Påskefladbrød...

lørdag den 16. april 2011

Paella... mit Schau!

I anledningen af min blogpost nr. 200 præsenteres den trofaste læser her for en opskrift på show-paella. Olé!

fredag den 15. april 2011

Ulysses...

torsdag den 14. april 2011

Hark!

Ret skal være ret. Selvom jeg som redaktør har ladet aftrykke en kritisk anmeldelse af Peter-Clement Woetmanns Mit indre Pompeii i Standart, er det jo ikke ensbetydende med at jeg ikke kan goutere helt andre læsninger. Nedenstående uddrag af Peter-Clements blogosfæriske anke mod anmeldelsen, lægger jeg således gerne blog til:

Anmelderen bryder sig ikke om hverken dens komposition (manglen på komposition, måske) og det at bogen tilsyneladende selv indimellem problematiserer netop sin manglende stringens. […] Han roser de få glimt af kække kærlighedsdigte, erotiske digte, whatever, der trækker på naturen og byen og kaster den ind i billeder af kvindens krop, uha, hvor dejligt (og jaja, men hvor fed er en litteratur, der kun gør dét? En litteratur der infantilt går rundt og småerotiserer eller kækt forelsker sig i rygsøjlens hvirvler som om det andet menneske var en lovedoll? At være fanget i sådan et billede af digteren er klaustrofobisk. At digteren indimellem rent faktisk er forelsket i verden og i kvinden og i manden er noget andet. Måske. Måske er jeg en dårlig tænker). Jeg vil ikke forsvare hverken kompositionen eller digtene i bogen, men for alt i verden byde en diskussion af netop struktur og opbygning af en samling tekster, velkommen. […] Noget andet er at tanken, at bogens opbygning er metafor for fx et samfunds opbygning slog mig og kravler omkring i mine fingre. Og der må jeg jo være ærlig. Det gør mig angst at leve i et samfund, hvor alting er planlagt. Hvor der er struktur og sammenhæng overalt. Tanken at bogen er metafor for et menneske. At menneskets mål er en struktureret opdragelse som kan få det til at passe ind i samfundsbygningen, eller værre, at læsningens mål er at få bogen til at passe ind i en teori. Overfor det vil jeg gerne stille tvivlen. I hvert fald i dag. I morgen skal jeg nok indordne mig jeres ønsker. Hark!

tirsdag den 12. april 2011

Hald, forår...



lørdag den 9. april 2011

STANDART #1, 2011 er landet...

I sidste uge udkom året første nummer af STANDART. Heri kan man læse en masse anmeldelser og artikler om bl.a. Roland Barthes, Thomas Kingo og Lydia Davis. Derudover portrætterer René Jean Jensen Ulrich Schlothmann og Kamilla Löfström skriver om Jonrinde & Joringel, alt imens Martin Glaz Serup og Jeppe Brixvold opretholder STANDARTs monopol på tidsskriftsanmeldelsen. Og så er der tema om New York, et utal af klummer og et genoptryk af Harry Mortensens ”Alphabetic index of the new world”. Årets forsidekunstner er Nils Erik Gjerdevik. Mere info her…

fredag den 8. april 2011

Elementært fornøjeligt!

For et par uger siden omtalte Lars Bukdahl Chresten Forsoms Arena Kontra-udgivelse MANHATTAN - en nedskrivning som "monstrøst cool" på sin blog, og nu har han så fået lov at udfolde sin ros i Weekendavisen, hvorfra følgende linjer er sakset: "Første nummer i anden årgang af forlaget Arenas udsøgt uforudsigelige pose-serie Arena Kontra, MANHATTAN - en nedskrivning, er i bogstavelig forstand enestående og i enestående forstand bogstavelig" ... "Ad helvede til skarpt" ... "elementært fornøjeligt" ... "en særdeles original og suveræn afskrift". Lad mig med det samme kvittere for rosen ved at uploade et enkelt af Chresten Forsoms unikaværker til (digital) beskuelse: Nassau St-Broad St & Wall St
Læs mere om værket (og tilmeld dig Arena Kontra!) her...

torsdag den 7. april 2011

Det drejer sig om at blive ved og holde op


- fra Peter Nielsens Gule og grønne skove, juni 1974 (ikke at forveksle med digterens ensbetitlede digtsamling fra år 2000. 1974-udgaven er udkommet på Jorinde og Joringel og indkøbt i mit lokale antikvariat sammen med hele fire andre Peter Nielsen-hæfter fra J&J: Poesi (oktober 1974), Tegn (april 1975), Arbejde (oktober 1975) og Signatur (april 1977). Desværre er jeg endnu ikke faldet over Peter Nielsens smukt betitlede bogdebut, digtsamlingen Kan sparsommelighed redde proletariatet?, men det vil jeg glæde mig til...)  

Tåge, mark og mænd...


- fra Nicolai Howalts billedserie How to hunt, 2005-2010

mandag den 4. april 2011

Presseklip: Kaspar Kaum Bonnén

*
en stor og ny begivenhed i Bonnéns forfatterskab… en kæmpe personlig og kunstnerisk investering… vanvittigt gode prosatekster
- Kamilla Löfström, Information

et imponerende, mangetydigt og vildtvoksende værk… et betydningsmættet, labyrintisk og på mange måder fascinerende stykke litteratur… et poetisk værk, der ikke bare har et ambitiøst og vidtfavnende koncept, men som også har æstetisk slagkraft og eksistentiel tyngde til at engagere og fascinere sin læser

- Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad

herligt at være læser af… eksistentiel, essentiel og filosofisk digtning taget et nyt sted hen.

- Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske Stiftstidende

de fortættede, lakoniske beskrivelser […] er blændende smukke i al deres nedtonede empatiske inderlighed. På alle måder en litterær oplevelse ud over det sædvanlige.

- Mads Schjødt Jonasson, Standart

Kaspar Kaum Bonnéns Skabelser er udkommet på Arena...

fredag den 1. april 2011

Fra guldbryllup til mårhunde, dyreracisme, Norge og bøvl med konen...

*
Ejendomsmægler, vindmøllekøbmand og jæger Jørgen Axelsen forklarer her, hvordan han bidrager til Naturstyrelsen forestående udryddelse af mårhunden..:

Det startede egentlig til et guldbryllup. Jeg kom til at sidde ved Harry Jensen fra Stauning, du ved ham Venstre-manden i regionsrådet. Han har været formand for jagtforeningerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og så kom vi til at snakke om de her mårhunde. Det gik ham meget på, det bøvl, og han mente, at Naturstyrelsen greb det forkert an. Og så sagde jeg, at jeg kunne godt lave en skydepræmie. Jeg har mit nye firma, Vindafkast.dk, jeg gerne ville markedsføre lidt. Så jeg tilbød at sponsere 10.000 kr. fordelt på 1.000 kroner til de første ti mårhunde, der blev skudt eller fanget. Og det syntes han var en vældig god idé. Indtil videre har jeg udbetalt 6.000 kr., og de penge er i hvert fald givet godt ud.
- Så det var i virkeligheden som en markedsføring for dit firma Vindafkast.dk?
Jamen det var halvt markedsføring og halvt, fordi jeg efter at have snakket med Harry egentlig også syntes, det med mårhundene var noget lort.
- Hvad siger du til den uenighed, der åbenbart eksisterer om mårhundens effekt på den danske natur?
Den vinkel havde jeg ikke lige overvejet. Men hvis det passer, at mårhunden ikke er skadelig, så er vi måske ude i sådan noget, man kan kalde dyreracisme. Hvis der er noget, der hedder det. Ellers kan vi jo opfinde det. Altså noget med, at vi ikke tåler de fremmede. Fasanen er vi jo glade for, og den er jo en japaner eller en kineser. Men hvis mårhunden udkonkurrerer en ræv, som er en dansker, så er der et argument. Og når Naturstyrelsen nu har bestemt, at den skal bekæmpes, så synes jeg, vi skal finde den mest effektive måde at gøre det på. I Norge får man 5.000 kr. pr. mårhund. Det er noget, der fylder i et jagtbudget. Og da de ofte går parvis, kan man være heldig at få to. Så det er 10.000 kr., og manden, som plejer at bøvle med konen for at få sig et nyt jagtgevær, han kan købe et nyt gevær, og så kan vi samtidig få lidt styr på det.

- Weekendavisen, 25. marts, 2011