Dobbeltreception

I dag udkommer den tredje udgivelse i Arenas tosprogede antologiserie Ny Poesi, nemlig Ny islandsk poesi. I den forbindelse inviterer Arena til dobbeltreception. Klokken 16.00 kan man således drikke vin og høre oplæsning ved Haukur Ingvarsson, Sölvi Björn Sigurdsson og Kristín Svava Tómasdóttir på Nordisk Forskningsinstitut, KUA og 20.00 kan man få en omgang mere af det hele på Forfatterskolen. Vel mødt!

Kulde, regn... og vind!

[Regibemærkning: tog på vej til København inkl.  
et stk. frysende/rystende Chiuaua]

Dreng: Et godt råd: lad den aldrig være ude om natten i stormvejr
Kvinde: Okay
Dreng: En af mine kammerater, de glemte at binde deres fast og så fandt de den oppe i et træ dagen efter
Kvinde: Nårh, havde den søgt tilflugt der?
Dreng: Nej, det var vinden der havde taget den
Kvinde: Nå
[...]
Kvinde: Men vi skal også have fundet en striktrøje til den før det bliver vinter, de er jo meget følsomme for kulde og regn
Dreng: Og vind

- En af mange transskriptioner af tilfældigt overhørte samtaler på Maja Elverkildes blog...

I 1995 eksisterede tresserne ikke...

I 1995 eksisterede tresserne ikke. Dvs. de sene tressere og de tidlige halvfjerdsere, dagene med Jorinde og Joringel og SubPub og Sigvaldi, med Dan Turèll og Peter Laugesen som håndskrev eller kopierede deres bøger og fx efterlod dem på en bænk og anså dét for at være udgivelsen. I 1995 var Turèll allerede død (og han havde iøvrigt stort set, virkede det som om, bare skrevet klummer og kriminalromaner i mange år), Peter Laugesen var bare et rygte om en mand, der sad et sted i Jylland og skrev underlige tekster ingen andre end Poul Borum gad at læse, Johannes L Madsen var næsten totalt glemt, Vagn Steen eksisterede som en person man kunne risikere at møde, men ikke som en man læste. Jeg kunne remse flere navne op (Peter Nielsen!), men så ville jeg bare komme til at lyde som Ron Silliman. Pointen er, at disse navne er vel- kendte og respekterede i dag – på bare ti år har den dag- ligdags kanon, dvs. de digtere vi går rundt og forholder os til som fælles referencepunkter, dem vi kan tale om, fordi så ved vi, hvad vi taler om (selv hvis vi ikke har læst så for- færdeligt meget af dem) – hvad enten vi i øvrigt taler om dem med beundring eller med irritation – den kanon har ændret sig helt enormt, og det har vores forhold til, hvad litteratur er, også.

- Fra Martins Larsen gode 2009-essay Hvad skulle jeg have sagt på Galleri Q i går?, netop publiceret på forfatterens blog...

Clear signal from Cairo...

Selv ørkenskibe lader sig i øjeblikket transformere til urbane revolutionsvehikler, hvilket bidrager yderligere til revolutionens immanente eksotik... (og så kører det her nummer som musikalsk metareference i mit hovede pt.).

"Little Mary O'Connor"

When O'Connor was six, she taught a chicken to walk backwards, and this led to her first experience of being a celebrity. The Pathé News people filmed "Little Mary O'Connor" with her trained chicken, and showed the film around the country.
She said, "When I was six I had a chicken that walked backward and was in the Pathe News. I was in it too with the chicken. I was just there to assist the chicken but it was the high point in my life. Everything since has been anticlimax."

- Rosemary M. Magee, Conversations with Flannery O'Connor, 1987. (via her...)

Godtepose i Politiken...

Politiken anmelder i dagens bogsektion Arena Kontra #5. Udgivelsen udkom som en del af Arenas småtryksserie tilbage i oktober 2010, og bestod af en bunke gule A5-ark med faksimiletekster fra Claus Carstensens bibliotek – udvalgt af manden selv. Anmelderen er positiv og kalder bl.a. værket en heftig, kuriøs, interessant, morsom, righoldig, skæg og skævt oplysende godtepose. Tak for det.

Som samvittighedsfuld redaktør af Arena Kontra-serien vil jeg dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at Arena Kontra #5, 2010 ikke længere lagerføres. Man kan således med en vis ret ærgre sig over Politikens langsommelighed og manglende research, men på den anden side jo slutteligt glæde sig over, at de interesserede Politiken-læsere nu har rig mulighed for at tegne abonnement på Arena Kontras 2011-sæson her.
[Politikens bogtillæg er derudover pt. genstand for (negativ) opmærksomhed både her og her...]

Han havde lært ved ild...

Francis Marion Tarwaters onkel havde kun været død en halv dags tid da drengen blev for fuld til at grave hans grav færdig og en neger ved navn Buford Munson der kom for at få en krukke fyldt, måtte gøre den færdig og slæbe liget væk fra morgenbordet hvor det stadig sad, og begrave det på sømmelig og kristen vis, med Frelserens tegn for gravens hovedende og jord nok over til at hindre hundene i at grave det op.
[...]
Den gamle mand der sagde han var profet, havde opdraget drengen til selv at vente Herrens kaldelse og være beredt på den dag han hørte den. Han havde skolet ham i de onder der rammer profeter, dem der kommer fra verden som er for intet at regne, og dem der kommer fra Herren og brænder profeten ren; for han var selv blevet brændt ren og brændt ren igen. Han havde lært ved ild.

- Flannery O'Connor, Voldsmænd river det til sig, 1955.
(og netop udkommet i dansk oversættelse på Arena)

Gråtigråt...